God kaffe i kantinen
Når mange skal have god kaffe samtidig
Tromleristet kaffe fra Firenze
Altid friskristet gourmetkaffe fra traditionsrigt risteri
Smagfuld kaffe i hjemmet
Espressomaskiner til enhver smag
Nyd kaffen på arbejdspladsen
Kaffeløsninger til store og små virksomheder
Iskoldt drikkevand
Direkte fra hanen - med eller uden brus
Slider

Duften af kaffe

Moccatimes idegrundlag stammer fra kærligheden til god kaffe. Vi har gennem tiden rejst og smagt en masse god kaffe, og fundet de smagsnuancer der passer bedst til os og vores fælles nordiske smagsløg.
Men kaffen er ikke nok, vi har også fundet frem til de kaffemaskiner, der udnytter smagen af verdens bedste kaffebønner optimalt.
Er du i tvivl om dit valg af kaffe eller maskineri, så kig forbi vores showroom i Hellerup.

Moccatime Kaffe

Vores kvalitetskaffe består altid af håndplukkede bønner fra den seneste høst.
Bønnerne ristes hver for sig i en cylindrisk tromlerister i en variabel cyklus, hvorved ristetiden varieres for hver enkelt bønnesort, i overensstemmelse med dens særlige karakteristika.
Den helt specielle aroma fra hver enkelt sort kommer således bedst muligt frem.
Blandingerne er vores egne, udviklet i samarbejde med chefristeren hos Mokaflors risteri i Firenze. Hver enkelt blanding er således udviklet til forskellige formål i overensstemmelse med bønnernes særlige kendetegn.
Moccatimes kaffe er for kaffeelskere, der har interesse i at smage noget af det bedste kaffe i verden.

Fuldautomatiske espressomaskiner

- Café Latte og Cappucino ved tryk på én knap

Maskinen der brygger kaffen, er lige så vigtigt som selve kaffen. Så om det er til hjemmet, den lille virksomhed med 2-3 medarbejdere eller den store arbejdsplads med 1.000 ansatte, så tilpasser vi udstyr og kaffe, så det passer til behovet. Vores maskiner er med hele bønner og frisk mælk, da man på denne måde, får det bedste kompromisløse resultat – en kop kaffe som på en café, nemt og smagfuldt, så dem med barista-gen også bliver tilgodeset.
Læs mere...


Skal kaffemaskinen stå i det lille tekøkken, i kantinen eller skal der indrettes et loungeområde, så har vi kompetence og know-how til hjælpe med indretning, installationer og logistik. Vores erfaring gennem tiden, har lært os at man skal tænke løsningen godt igennem. Er én maskine nok?, skal der være afløb?, er der nok strøm til maskinen?, hvor langt skal medarbejderen gå for en kop kaffe? og hvor lang ventetid må der være? – dette bare for at nævne nogle af problemstillingerne.

Når alt så er på plads og maskinen skal installeres, så indstiller vi den til vores gode kaffe, så oplevelsen bliver fuldendt. Inden vi går, så sikrer vi os at der er bliver uddannet nogle superbrugere, der kan løse eventuelle småproblemer og rengøring, så nede-tider bliver minimeret.

Mange har en vis skepsis omkring rengøring, når maskinerne bruger frisk mælk. Denne skepsis hjælper vi med til at fjerne, for når udstyret først kører, tager det ikke mere end 5 min. dagligt at holde den ren.

Opstår der problemer med maskinen, kan vi løse de fleste problemer over telefonen - hvis ikke, så kommer vi med en lånemaskine i reparationsperioden, så ingen oplever at stå uden kaffe. Og bruger i vores kaffe, så er det ganske gratis.

Vi er ikke bare interesseret i at sælge kaffemaskiner, vi leverer problemfri kaffeløsninger, der holder i mange år.

Manuelle espressomaskiner

– til private, caféer og kontoret der vil lidt ekstra

Når man vælger en manuel espressomaskine, er det fordi man ønsker den bedste kop kaffe.
Skal det være den lille maskine til hjemmet, der kun skal lave et par kopper om dagen, den robuste espressomaskine til caféen der bare skal køre, en flot 2 grubbe-maskine med automatisk mælkeskummer til tegnestuen eller kontoret, der gerne vil gøre lidt ekstra for medarbejderne eller til virksomheden der gerne vil have en manuel maskine, som supplement til en fuldautomatisk - så har vi et bredt udvalg af maskiner der passer til alle behov.
Læs mere...


Er du i tvivl om det nu er det rigtige med en manuel espressomaskine, så hjælper vi med at nedbryde de tabuer der kan være. Er det besværligt?, er der meget rengøring?, tager det for lang tid? og hvordan med mælkeskummet? – dette bare for at nævne nogle af de tabuer vi møder.

Èn ting er sikkert! Om du køber en maskine til hjemmet eller virksomheden, så leverer vi den ikke uden undervisning i brugen, så det bedste resultat opnås. Undervisningen er et mini barista kursus, hvor vi kommer hele vejen rundt i indstilling af kværn, brygning, mælkeskum og vedligeholdelse af maskinen – og er der interesse for det, viser vi også gerne hvordan man laver latte-art.

Hvis du er ved at købe din første espressomaskine, så anbefaler vi at du kigger ind i vores showroom i Hellerup, så vi kan sammen gennemgå de forskellige typer manuelle espressomaskiner, så du køber det rigtige. Der er mange ting man skal være opmærksom på.

Når man brygger kaffe på en manuel espressomaskine, har man mulighed for at få det bedste ud af kaffebønnerne.

Filterkaffe – der også smager godt

Er du træt af at høre dine kollegaer snakke om den sure filterkaffe på arbejdet?

Det amerikanske firma BUNN, har udviklet et system til filterkaffebrygning, hvor det vand der løber gennem kaffebønnerne, går gennem et brusehoved, så der er spredning på. Der brygges ved et bypass system, hvor vandmængden på skift løber gennem kaffen og styres udenom. Dette system afkorter bryggetiden og kaffens smag forbedres, da der ikke trækkes så mange bitterstoffer igennem.
Læs mere...


Kaffen brygges direkte ned lufttætte serveringsbeholdere (servere), som er nemme at transportere rundt, hvis de skal bruges forskellige steder i huset. Samtidig gør de at kaffen holder sig frisk, smagfuld og varm i flere timer efter brygning

Hvis smagen skal fuldendes, anbefaler vi at man samtidig anskaffer en kaffekværn, så kaffen altid bliver brygget på helt friskmalede bønner, hvilket bevarer aromaen.

Udover BUNN filterbryggere, forhandler vi også mindre maskiner, som kan brygge 1,5 – 2 liter kaffe ad gangen – direkte i en termokande eller kolbe.
Disse maskiner kan fås med vandtank eller kan tilkoblet vand direkte.

Te & Kakao

Vi forhandler te fra det traditionsrige A.C. Perch’s Thehandel, som har fremstillet te siden 1835.
Denne te leveres i pyramideposer af gastronomisk nylon, som garanterer en ren teoplevelse. Samtidig er teposerne nemmere for arbejdspladsen at håndtere, frem for løs te.

Vi forhandler også te fra Tea2You, som udelikkende er økololgisk og er i almindelige tebreve.

Til opbevaringen har vi præsentationsæsker til begge mærker, så det ser pænt og indbydende ud.

Vores kakao fra Kingscup med et høj indhold af kakao, er en af bedste på markedet. Den kan bruges i kakaoautomater eller direkte fra posen i varmt vand eller mælk.

Koldt drikkevand uden emballage

I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden – direkte ud af hanen.
Med en drikkevandskøler på arbejdspladsen eller i hjemmet, sparer man både på miljøet og økonomien, da man køler vandet direkte fra vandforsyningen og ud i glasset uden brug af plastflasker eller anden emballage. Skal det være med kulsyre, er det også en mulighed - også direkte ud af hanen.